Slip din kreativitet fri

Kursus på 3 x 3 timer for lærere og pædagoger

Temaet vil være Kreativitet, hvor I skal fremstille en lille personlig mandala ud fra Empati stjernen (pentagrammet). Jeg vil guide jer igennem forløbet via øvelser og en fantasirejse, som I direkte kan gå ud og bruge i et forløb i klasserne eller i SFO/klub regi.

Mange kender sikkert til det at sidde i en situation, hvor man gerne vil være kreativ, og jo mere man ønsker, at ideer og kreativitet skal komme til en, jo mere blokeres der for kreativiteten. Man leder ofte med hovedet og tankerne, men kreativiteten folder sig ikke ud. Ved at sætte fokus på sanseapparatet frem for tankerne og ambitionerne kan man opleve, at kreativiteten får lettere ved at folde sig ud.

Kreativitet er til stede altid. Vi kender alle til, at tanker myldrer frem, uden at vi behøver anstrenge os, og at de opstår helt af sig selv. Det er et eksempel på naturlig kreativitet. Øvelsen her går ud på bevidst at forbinde kreativiteten med kontakten indad. Så man fornemmer, hvad der sker i kroppen, og derved lader kreativiteten komme af sig selv ved at skabe et miljø, som giver kreativiteten gode betingelser.

Jeg har selv rigtig god erfaring med forløbet og børnene helt ned fra bh. klasse og op til 5. klasse har taget rigtig godt imod det og lavet nogle meget flotte billeder.

Min 6 deltagere – Max. 12 deltagere

1.500 kr. pr. deltager

1.500,00 kr.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.